Karriere
Han er udlært Smed og Maskinarbejder - ham Kurt.
Først i 80'erne indvilligede Plovfabrikken i Fraugde i at dokumentere ham færdighederne.
Han elsker at skille ad, bygge op, sætte sammen, finde på, lave kombinationer, ændre metoder, se nyt, ja kort sagt: "rode i systemer" og skabe nyt.
Sidst i 80'erne læste han til Maskintekniker, netop for at være med til at skabe nyt - som professionel er det vist siden blevet til en del "engineering", både på den mekaniske side, men også henne i IT-afdelingen.
Privat skiller han sgu' også ad og sætter sammen, blandt meget andet, ses altid noget "køretøj", hus, båd, installationer, computer eller lignende under forandring.
Rundt omkring i byen ses han oftest i følgeskab med en lille hund. Vedholdende - som i så mange andre sager - påstår han, at det er en meget intelligent og velopdragen hund.
De fleste, med alle sanser i behold, vil nok kalde den for en satans køter og ejeren for helvedes stædig.
Hans, til tider helt buddhistiske, tilgang til livet kan vel siges kort:
Han er såmænd ikke så stolt,
han er sgu' mere taknemmelig!
|